Kunder

ProVizes' konsulenter har leveret projektledelse og/eller rådgivning til bl.a.  :

  • Arla
  • Berlingske IT
  • Danfoss
  • DSB
  • Egmont
  • Grundfos
  • JYSK
  • PFA
  • Post Danmark
  • TDC
  • TOPNORDIC
  • Vestas

Referencer

TOPNORDIC (ATEA)

"Vi har i mere end et år arbejdet sammen med Michael Libens i et af de mest komplekse IT projekter i TOPNORDIC – implementeringen af Microsoft Dynamics NAV for vores projekt- og service-forretning. Michael har som projektleder ydet en utrolig stor værdi til projektet ved en altid professionel tilgang til udfordringerne samt høj kvalitet i leverancerne. Michaels store styrke er desuden, at han udover at levere høj projektledelsesmæssige kvalitet, også er i stand til at inddrage de meget vigtige menneskelige perspektiver i projekterne, samt forstå forretningen og hvad der driver den. Der er ingen tvivl om, at Michaels lange erfaring med store projekter, samt som chef, slår igennem i form af høj troværdighed overfor styregrupper og projektdeltagere. Desuden har han været utrolig stærk i styringen af vores underleverandører til projektet og hans indsats har bl.a. formået at sikre en fælles tilgang til projektet uanset om man var underleverandør eller fra TOPNORDIC. Michael har været afgørende for succesen på projektet, og vi giver Michael vores absolut bedste anbefalinger.”

Martin Trolle, Direktør Business Development &
Søren Bartels, Business Developer, TOPNORDIC 

JYSK

”Vi har brugt Michael Libens til projektledelsen på opgradering af vores SAP system. Dette er et kritisk projekt for at vi kan videreudvikle vores forretning på SAP, og er samtidigt et af de største IT projekter vi har haft i de senere år.

Michaels evne til strukturering, planlægning og eksekvering af opgaver har medvirket til et særdeles succesfuldt projekt, som har overholdt tidsplanen perfekt, og som har afleveret et system der er sat i drift med et absolut minimum af fejl. Michael har været en afgørende faktor for succesen.”

Rune Skovsgaard, IT Direktør, SAP & System Development i JYSK

"Vi har med stor succes - igen - brugt Michael Libens fra ProVize som projektleder på vores opgradering fra SAP ERP 5.0 til SAP ECC 6.0. Michael har i tæt samarbejde med JYSKs egne konsulenter, samt TATA Consulting og KMD, planlagt og styret projektet yderst effektivt. Alle udfordringer er taget proaktivt i opløbet, tidsplanerne og budgettet er overholdt, og kvaliteten af det nye system er helt i top. Michael har været yderst opmærksom på at få alle interessenter og projektdeltagere til at arbejde effektivt sammen, og samtidigt sikret at vi har kunnet gennemføre projektet hurtigt og omkostningsfokuseret."

Rune Skovsgaard, IT Direktør, SAP & System Development i JYSK

Post Danmark

"Vi har haft Michael Libens som projektleder på to af vores projekter, hvor han er trådt til med kort varsel, og hurtigt har udvist stor erfaring indenfor både projektledelse og forretningsprocesser, samt for de metoder og værktøjer vi anvender. Vi er derfor meget tilfredse med leverancen og med samarbejdet."

Allan Kofoed-Djursner, IT Projektdirektør i Post Danmark

Columbus IT

"Michael Libens, fra ProVize, har været projektleder og en del af styregruppen på et af Columbus IT' største og vigtigste Dynamics NAV projekter. Samarbejdet med Michael har været konstruktivt og behageligt, og han har udvist stor fleksibilitet og manøvredygtighed i forhold til en udfordrende position som projektleder for både kundens ressourcer og Columbus IT' konsulenter. Michael har i særdeleshed bidraget med en stærk styring og organisering af projektet, samtidigt med at han har stor forståelse for de menneskelige faktorer og den motivation som driver projektet succesfuldt i hus. Michael har haft 14 konsulenter fra Columbus IT tilknyttet projektet over mere end 1 års tid, og de har alle haft et positivt forhold til Michael. I styregruppen har Michael løbende bidraget med et retvisende og realistisk billede af projektets status og dets risici, samt anvist løsningsmodeller på de forskellige udfordringer som projektet har været igennem. Jeg kan uden forbehold anbefale andre organisationer at tilknytte Michael som projektleder og som medlem af styregrupper."

Steen Hagengaard, Managing Director Denmark, Columbus IT