VikingGenetics

Martin D. Søndergaard, Head of Finance & IT, VikingGenetics

“VikingGenetics producerer højkvalitets tyresæd til avl, til både det nordiske og internationale marked. Efter sammenlægning af 3 virksomheder i henholdsvis Danmark, Sverige og Finland  havde vi behov for at få etableret en fælles IT platform, til at understøtte hele vores supply-chain, herunder indkøb, produktion, lagerstyring, salg og leverance.

Projektet var afgørende for at understøtte vores vækststrategi, inklusiv at simplificere, ensrette og skabe gennemsigthed i vores arbejdsprocesser, samt for at reducere antallet af ældre systemer, der skulle vedligeholdes.

Michael Libens har haft ansvaret for hele den overordnede projektledelse, inkl. styring af alle projektfaser, projektleverancer og projektteams. Dette inkluderer både virksomhedens egne projektdeltagere, 4 eksterne IT-leverandører, samt samarbejdspartnere.

Michael har tydeligt vist sin store erfaring med komplekse projekter, herunder at sikre en stærk og effektiv planlægning og gennemførsel af leverandørforhandling, projektorganisering, systemdesign, systemopsætning, udvikling, test, træning, konvertering og idriftsættelse på tværs af landegrænser og med et internationalt team. Dertil er han meget erfaren i at styre alle risici, issues og leverancer generelt i projektet, og sikrer at der ikke tabes nogle bolde på gulvet.

Michael har en særdeles god evne til at navigere i et dynamisk miljø med mange interessenter, og han leverer tydelig kommunikation og koordinering i alle projektets faser. Hans samarbejde med styregruppen, som er VikingGenetics ledelsesteam, har været yderst tilfredsstillende, og projektet er leveret til stor tilfredshed for VikingGenetics, og vi kan kun give Michael vores bedste anbefaling som projektleder og projektrådgiver.”