Så gik der endnu et år med fuld fart på. I år kom Peer Erlandsen ombord som medejer og direktør, og vi er nu ”full circle”, efter at have studeret sammen i 90’erne, arbejdet sammen ved årtusindeskiftet, og studeret sammen igen i midt-00’erne. Peer bibringer 20+ års erfaring med IT-ledelse, IT-strategi, arkitektur- og projekt-ledelse.
I løbet af året har vi været en del af ledelsen på et par meget spændende internationale programmer på en stor global virksomhed, med fokus på henholdsvis Global Infrastruktur, samt optimering af Lager og Distribution på tværs af Europa. To initiativer der tilsammen spænder over 150+ personer, 18 teams og budget på over 100 mio. dkk. Alt sammen kørt efter Scaled Agile Framework, som ”Agile Release Trains”, hvor vi har været med som front-runners på effektiv implementering af den nye metodik.
Vi har ligeledes haft et super samarbejde med Væksthusene i Danmark omkring ”Digitaliseringsløft” for ca. 20 små og mellemstore vækstvirksomheder. Et fantastisk spændende forløb med indlæg og arbejde med emner som ”Disruption”, ”Cloud & Mobile”, ”Big Data & Machine Learning”, ”Sales & Marketing Automation” og ”Social Selling”. Her har vi stået for at sikre ekspertinput, samt at facilitere udvikling af Digital SWOT og Prioriterede Initiativer for virksomhederne.
Næste år er indtil videre godt booket i kalenderen, med fortsat intensivt arbejde på de to internationale programmer, samt sidste runde på ”Digitaliseringsløft”, hvilket vi ser meget frem til.
Stor tak til kunder, samarbejdspartnere, projektdeltagere, kursusdeltagere og vores familier for endnu et rigtigt spændende år i Provize. Vi glæder os meget til at se mere til jer alle i det nye år, og indtil da – rigtig glædelig jul & godt nytår !