I dag er du ejer og direktør i Provize. Hvad lavede du før, du blev selvstændig?
Jeg har en baggrund fra virksomheder som Explit, SAP, Oracle, Ernst & Young og American Management Systems, hvor jeg har beskæftiget mig med projektledelse, projekt-rådgivning, IT-rådgivning og foredrag.
Og hvad er din uddannelsmæssige baggrund?
Jeg har en Master Degree i IT, Kommunikation og Organisation fra Syddansk Universitet, samt certificeringer som PRINCE2 og IPMA projektleder. Derudover har jeg gennemført INSEADs “Executive Management Programme” med fokus på Strategi, Innovation og Ledelse.
Hvilken type systemer arbejder du primært med?
Jeg har 20 års succesfulde resultater indenfor lokal og international implementering og optimering af CRM, SCM, HRM og ERP-systemer og forretningsprocesser. Ofte har det også været projekter, der har en del systemudvikling involveret.
Kan du sætte ord på dine kernekompetencer?
Jeg er forretningsorienteret, struktureret, resultatfokuseret og særdeles stærk indenfor strategi, planlægning og gennemførsel af projekter, hvor IT- og proces-optimering spiller en væsentlig rolle. Og så har jeg det rigtig godt med ansvar og i førertrøjen, hvor jeg kan styre processen effektivt og lede et team til et fælles mål.